Stress

Stress er blevet kaldt "den moderne syge". Den kan ses som en konsekvens af vores senmoderne teknologiske og globaliserede tilværelses krav om effektivitet, forandring, kompetenceudvikling og højt tempo. Allerede i ungdomslivet på ungdomsuddannelserne mærker mange unge disse ydre krav, som fortsætter med at præge individet i voksenlivet både på de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. 
 

Kronisk stress

Kronisk stress medfører en øget risiko for at udvikle psykiske lidelser som depression, angst og panikanfald. Man definerer kronisk stress som en tilstand, hvor man oplever, man gennem længere tid udsættes for krav eller trusler fra omgivelserne, der overstiger ens evne til tilpasning, og hvor man ikke er i stand til at fjerne truslen. Psykoterapeuter og psykologer har foreslået diagnosen arbejdsrelateret traumatisk stress (se nedenfor), der er en følge af kronisk stress på arbejdspladsen. Kronisk stress indtræder dér, hvor den akutte stress ikke ophører, og hvor kroppen derfor med jævne mellemrum ikke har mulighed for at vende tilbage til normaltilstanden.
 
I psykoterapien kan du blive bevidstgjort om de ydre faktorer (fx arbejds- og tidspres, manglende kontrol over arbejdsopgaver, destruktiv ledelse, metodetvang, manualisering og evaluering, livskriser, udfordringer i parforholdet) og indre faktorer (personlighedstræk og tænkemåder), som udløser stress og følelsen af pres, manglende overblik/kontrol og angst.
 
Psykoterapeutisk stressrehabiliterende behandling, der bl.a. indbefatter arbejde med uhensigtsmæssige tankemønstre, bevidstgørelse om stressudløsende faktorer, følelser og meditative afslapningsøvelser, kan føre til identitetsudvikling og konkrete stressreducerende adfærdsændringer og medføre, at du atter genfinder glæden; en balance i psyken og rodfæstet i din tilværelse.  

 

Akut stress

Traumatiske kriser og traumatiske oplevelser udløser akut stress. Akut stress opstår, når vi står over for en ydre trussel eller en oplevet voldsom udfordring fra omgivelserne, som bevirker, at det sympatiske nervesystem aktiveres og medfører en såkaldt kamp – flugt reaktion. Meget forenklet forløber det således, at udfordringen eller faren aktiverer det sympatiske nervesystem, der frigiver ”kamphormonet” adrenalin og ”stresshormonet” – kortisol. Krænkelser, katastrofer og tab knyttet er oplevelser, der kan udløse akut stress.
 
Ved akut stress og aktivering af det sympatiske nervesystem oplever vi psykiske og fysiske ændringer som øget fokuserings- og koncentrationsevne, kroppen forberedes på at bevæge sig hurtigt og spændingen øges. Det gør os stærke og kraftfuld og kan føre til mulige kamp/flugt reaktion.
 
Andre fysiske symptomer på akut stress er:

  • hurtig vejrtrækning
  • hurtigere puls
  • blodtrykket stiger
  • pupiller udvider sig
  • huden bliver bleg, kold og klam
  • forøget svedproduktion
  • fordøjelsesprocessen nedsættes


Belastningen af nervesystemet kan efter oplevelsen af traumet og/eller en akutte stressbelastning eller kronisk stressbelastning over længere tid føre til psykiske symptomer som:

  • Angst – for meget energi eller rastløshed
  • En følelse af dissociation – dvs. kroppen mærkes som løsrevet fra tankerne/bevidstheden – så personen, der oplever/har oplevet en traumatisk begivenhed, ikke kan mærke kroppen.
  • Frygt eller hjælpeløshed
  • Overvagtsomhed
  • Konstant udmattelse og træthed
  • Bliver let forskrækket
  • Lignende begivenheder udløser en reaktion
  • Manglende tillid til omverdenen
  • Labilitet dvs. skift i følelsesmæssige tilstande - der kan føre til under- og/eller overreaktioner
  • Irritabilitet 
  • Isolationstendens
  • Vanskeligheder ved koncentration og læring
  • Hukommelsesbesvær
  • Vægtforøgelse eller vægttab

 

Typiske fysiske symptomer:

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Trykken for brystet
  • Svimmelhed
  • Tics
  • Rysten på hænder
  • Nedsat libido og potens - og nedsat seksuel lyst
  • Mavesmerter
  • Diarré
  • Hyppig vandladning
  • Hyppige infektioner

 
Stress kan behandles både af en psykoterapeut og en psykolog. I min behandling af chok, traumer og akut stress anvendes bl.a. redskaber fra SE-metoden. Somatic Experiencing (SE) er en metode til kropslig forløsning af traumer og afspænding af et overaktiveret nervesystem.

 

Arbejdsrelateret akut stress

Arbejdsrelateret akut stress omfatter en forholdsvis alvorlig reaktion på arbejdsmæssig belastning, men som ved hurtig psykoterapeutisk behandling med stressrehabiliterende psykoterapi kan vise sig at være forbigående. Som regel vil der være behov for en sygeorlov på 3-6 uger, hvor man i terapien får hjælp og vejledning i, hvorledes man løsner op for den akutte højstress tilstand. Det kan være hensigtmæssigt at påbegynde arbejdet på deltid efter sygemeldingen. Det er meget vigtigt for klientens bedringsmuligheder, at denne i terapien får hjælp til at undersøge, hvad der har ført til stresstilstanden, således at man får lejlighed til at skabe de nødvendige forandringer. Det er ikke blot den enkelte persons opgave eller problem, men et problem der skal løses i et samspil mellem medarbejder og arbejdsgiver. Det er vigtigt, at man ikke vender tilbage til de samme vilkår, som udløste stress-symptomerne. 

Psykiske symptomer på arbejdsrelateret akut stress omfatter typisk: Uro, rastløshed, søvn-, koncentrations- og hukommelsesproblemer (man må kæmpe for at have mange bolde i luften), let vakt irritation over forhindringer, og man kan ikke overskue afbrydelser. Giver man sig selv tid til at mærke efter, føler mange, at de har mistet lyst og glæde, hvilket påvirker deres relationer til andre mennesker negativt. Engagementet i arbejdet er blevet til pligt, og hver dag kan opleves som en ny kamp for "overlevelse". Selvtilliden og selvværdet mindskes, og mange føler skyld og skam over deres tilstand.

 

Symptombilledet ved arbejdsrelateret traumatisk stress-syndrom 

Arbejdsrelateret traumatisk stress-syndrom er endnu ikke en officiel diagnose, men mange psykologer og psykoterapeuter har stressramte klienter, som oplever en alvorlig, invaliderende og kronisk reaktion på grund af langvarige ydre arbejdsmæssige belastninger, der overvælder personen og efterlader denne magtesløs med manglende kontakt til sit vante selvværd og kompetencer. Reaktionen forværres på grund af indre belastning som følge af en uforløst neurobiologisk, mental og følelsesmæssig højstresstilstand. Symptombilledet udvikler sig langsomt - ofte gennem flere år - og den stressramte kan som følge af den langvarige og gradvist voksende belastning have vanskeligt ved at erkende sin problematik. En årsag dertil kan være, at der er en meget høj grad af identifikation med arbejdet. 

Der er tale om en særdeles lidelsesfuld stresstilstand:

"Symptomkomplekset omfatter: Angst, depression, uro, hyperaktivitet, som veksler mellem handlingslammelse, kaotisk tankevirksomhed og episoder med mental blackout, tanker, der går i ring, hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, flashbacks til oplevelser på arbejdet, kronisk udmattelse og uoverkommelighedsfølelse, søvnforstyrrelser, mareridt, opgivenhed, selvbebrejdelser, trang til isolation, hypersensitivitet over for lyde og andre mennesker (...)". (Stress - det moderne traume af N.U. Prætorius, 2007)

Endvidere kan der forekomme skrøbelig selvoplevelse og en følelse af at være fremmed for sig selv. Dårlig samvittighed, skyld og skam er fremtrædende følelser. Desuden optræder der ofte symptomer på fysisk sygdom fx hjerte-kar-lidelser og mavesmerter, hovedpine, svimmelhed og kvalme og smerter i bevægelsesapparatet.

Selvom en stabil og varig helbredelse kan tage fra adskillige måneder til flere år, så er det for nogle muligt at påbegynde arbejdet efter nogle måneders sygeorlov på deltid med ændrede arbejdsopgaver, fordi personens balance fortsat er skrøbelig, og der skal ofte ikke meget til for, at højstresstilstanden reaktiveres og den stressramte retraumatiseres. De hårdest ramte er ikke i stand til at genoptage deres arbejde. Enkelte tilkendes førtidspension, andre siger deres stilling op og søger nye jobmuligheder eller tager en anden uddannelse med mulighed for andet arbejde/arbejdsmiljø. (Stress - det moderne traume af N.U. Prætorius, 2007). 

Mange af mine klienter med symptomer på arbejdsrelateret akut stress og arbejdsrelateret traumatisk stress-syndrom fortsætter terapien i omkring et år med ca. 14 dages mellemrum mellem sessionerne, idet de har behov for samtale og ressourceopbyggende støtte i deres stressrehabiliteringsproces.  

 

På baggrund af min erfaring som psykoterapeut kan jeg give følgende råd til selvhjælp

  • Undersøg hvad det præcist er i dit liv/din aktuelle situation, der gør dig stresset og angst/usikker. Er det eksamen, arbejde, økonomi eller relationer (venner, familie, kærester, medstuderende)? Prøv at gøre noget i dit liv/ved din aktuelle situation, der kan lette presset.

  • Forsøg at have en så sund livsstil som muligt. Lav sunde rutiner for morgenmad og øvrige måltider. Få tilstrækkeligt med søvn, undgå for meget koffein og alkohol. Få motion, men undgå træning, der giver høj puls, ved symptomer på akut stress.

  • Forsøg at holde dig ude af bekymringer for fremtiden. Undgå at sammenligne dig for meget med andre. Registrer hvis du er selvkritisk og selvnedgørende i tanker og adfærd og forsøg at undgå det.

  • Træn din evne til at slappe af/afspænde kroppen. Hvis du er i en stressende eller angstprovokerende situation, så forsøg at flytte opmærksomhed ud og væk fra egne tanker, følelser og fornemmelser i kroppen. Nogle oplever, at de bedst kan udadvende opmærksomheden ved fx at lytte til musik, fokusere på et konkret ydre objekt i rummet, se fjernsyn eller tegne.

  • Træn mindfulness meditation. Du kan finde mindfulness meditationer gratis på nettet. Jeg anbefaler en standard kropsscanning på ca. 15 min. Brug den en gang om dagen under rolige omstændigheder og omgivelser for maksimal effekt.

  • Brug dit netværk. Forsøg at få hjælp til at takle personlige problemer ved at tale med en certificeret psykoterapeut eller blot en ven, men accepter også, at du kan have brug for i en periode ikke at være sammen med mange mennesker, og at du ikke kan klare mange sociale arrangementer indenfor kort tid.

  • Mind dig selv om at stress er en naturlig reaktion på en overbelastning, og at du gradvist får det godt igen, når dit stressniveau er normaliseret.

 

 

 

 

Ressourceopbygning og udvikling