Privatlivspolitik

 

Den 25. maj 2018 trådte EU’s nye persondataforordning i kraft. I den forbindelse er reglerne blevet skærpet med hensyn til underretning om, hvilke persondata, der behandles hos psykologer og psykoterapeuter

Den dataansvarlige er Ohrt Psykoterapi v. Malene Ohrt, cand.mag. i dansk og psykologi og certificeret psykoterapeut, godkendt som medlem af Dansk Psykoterapeut Forening (MPF) siden certificerende eksamen maj, 2013. Formålet med behandlingen er at yde psykoterapi.

Oplysninger, som noteres/registreres om klienten er: Klientens fulde navn, mobilnr., e-mail og adresse, men ikke cpr.nr. Det at gå i terapi kan indebære, at der noteres helbredsoplysninger, da dette begreb er bredt. For at sikre kontinuitet i behandlingen og at kunne yde den bedst mulige behandling tages der efter hver session med klienten kortfattede notater om emner/problematikker - evt. diagnose - og behandlingsmetode – herunder de anvendte psykoterapeutiske redskaber. 

Oplysninger/notater om klienter slettes senest 5 år efter afslutning af den journalperiode, hvor behandlingen er afsluttet. 

Den regi­streredes/klientens rettigheder omfatter kort fortalt følgende:

  • Ret til at få information fra den dataansvarlige/Ohrt psykoterapi v. Malene Ohrt om, at der indsamles oplysninger om vedkom­mende. Derfor denne orientering om Ohrt psykoterapis ”privatlivspolitik” 

  • Ret til indsigt i de oplysninger, der registreres om klienten.

  • Ret til at protestere mod, at registreringen af oplysninger finder sted, idet psykoterapeuten tager notater.

  • Ret til at protestere mod, at oplysninger om klienten selv videregives med henblik på markedsfø­ring, og

  • Ret til at få oplysninger, der er urigtige eller vildledende, rettet eller slettet, samt i den forbin­delse at forlange, at andre (efter aftale med klienten, fx klientens læge eller sundhedsforsikring), der har modtaget oplysningerne, orienteres om dette. 

Ifølge persondataloven skal klientens personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Ohrt Psykoterapi gemmer notater med klientens personlige oplysninger på en krypteret computer, hvortil kun den dataansvarlige, Malene Ohrt, har adgang. Computeren er placeret i kontrollerede faciliteter med lås og alarm, og sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende. Ohrt Psykoterapi kan dog ikke garantere 100 % sikkerhed ved dataoverførsler via internettet fx ved brug af mail til malene@ohrtpsykoterapi.dk. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Klienten afgiver således personlige oplysninger på eget ansvar, når Ohrt psykoterapi kontaktes via mail eller kontaktformuler på hjemmesiden Ohrtpsykoterapi.dk. Håndskrevne noter anonymiseres og destrueres umiddelbart efter afsluttet session. Aftaler bekræftes altid med en sms fra Malene Ohrt til klienten.

 

Ressourceopbygning og udvikling